Team b0s Open
Så er en helt fantastik weekend overstået og her kommer lidt beretninger og billeder af hvad der er sket…
Som det efterhånden er blevet nævnt flere gange her på siden var der lørdag d. 20. arrangeret en golfturnering på Benniksgaard Golfbane for alle Team b0s’ medlemmer og deres familie og venner. Efter turneringen var der arrangeret spisen for medlemmerne og efterfølgende var der lagt op til gest, gak og gøgl…
Lørdagen startede ellers med nogle voldsomme, og for eventet, meget skræmmende regnbyger, som var ved at tage toppen af det ellers gode humør. Men ved ankomsten til golfklubben, hvor huller i skydækket tillod at solen kunne varme vores kroppe, og alle der skulle deltage efterhånden var samlet kom humøret hurtigt helt i top…
Vi startede med noget opvarmning og oplæring af de knap så øvede spillere på driving range’en og putting greenen. På greenen blev der, ud over at folk fik en fornemmelse af hvordan man brugte putteren, afholdt en lille putte konkurrence. Vinderen blev, med 12 puts på 6 huller, Lars Lund, som da det hele var færdigt fik overrakt en præmie:
Efter en times tid gik vi så i gang med selve golfturneringen og blev delt op i flights (hold), som blev fordelt ud på alle hullerne på par 3 banen. Alle skulle så spille de ni huller igennem og der var premiere til både det bedste flight, dagens bedste spiller og den bedste golf b0s. I konkurrencen om at blive den bedste til golf i klanen spillede Whistler ikke med, da han er mega pro og det ikke rigtig ville være fair…
Det tog et par timer at få alle spillere rundt på banen, og for at alle kunne klare den hårde tur havde vi skaffet en golfbil som to flinke frivillige kørte rundt i hele dagen med forsyninger. Helt perfekt, og mange tak til Lise & Jesper…
Lidt billeder fra turen:
Hvis der er flere der har taget billeder vil vi meget gerne have dem, så de kan komme med på siden her og blive samlet i en fælles fil, som alle vil kunne downloade og nyde…
Efter vi havde spillet alle runderne var humøret, til trods for to mindre regnbyger, om muligt højere end da vi startede og vi samledes alle sammen for at holde præmieoverrækkelse. Først var det Flemming der fik præmien for at have gået runden på færrest slag af alle, med kun 31 slag:
Derefter blev dagens bedste flight præmieret for at have haft den bedste gennemsnitlige score:
Til sidst skulle den bedste golf b0s findes, og som nævnt tidligere talte Whistler ikke med, da han er jo er Kong Golf af Benniksgaard. Det endte derfor med at vores allesammens Clan Leader, JamTheMan, rendte med trofæet efter en runde i 36 slag. Det ledte selvfølgelig op til endnu en flot tale fra hans side:
Til sidst gik vi alle sammen udenfor for at tage et fællesbillede der kunne minde os alle om hvor sjov en dag vi havde haft, og det blev et rigtig godt billede:
Efter golfturen fortsatte løjerne i Brdr. b0s’ crip hvor Mulla som sædvanligt diskede op med en lang række lækkerier. Vi startede med grillspyd med oksekød, svinekød, bacon, pølser og champignoner som forret. Til hovedretten stor den på spareribs, broccolitærte, sovs og kartofler, hurtigt efterfulgt af Mullas fars dejlige ringriddere. Og får at slutte måltidet godt af var der pandekager og is til dessert. Alt i alt et dejligt let måltid oven på en fed dag på golfbanen, 😀
For at brænde nogle af alle de kalorier af, og få en lille pause fra ædegildet, foreslog Whistler en hurtig kamp touch-rugby, der dog hurtigt endte i noget knap så touch, men var skide skægt alligevel. Lidt billeder fra kampens hede:
Resten af aftenen gik så med hygge, druk og festligheder. Og det lille selskab, der startede med at være 7 personer nåede op på omkring 20 mand. Stemningen var helt i top og det blev helt klart en fest vi alle vil huske længe. Og nu vil vi slutte posten her af med lidt flere billeder fra aftenen:
Resten af billederne kan hentes her:
5 Comments
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.
Thursday, June 25th 2009 at 22:27 |
Får ondt i hovedet bare af at kigge på dem 🙁
Thursday, June 25th 2009 at 22:31 |
Hehe… Er du blevet frisk igen?
Friday, June 26th 2009 at 12:40 |
Fedt Indlæg Jam:)
Vil gerne takke alle for det dejlige fremmøde, det var jo mega hyggeligt.
Og troede det var en joke da jeg på discovery hørte at Pandaer konstant er trætte, men nej, jeg så det med egne øjne. Pandaer er konstant trætte og lidt sløve:) hehe
Whis
Friday, June 26th 2009 at 18:11 |
Ja, der er en mening med galskaben..
Havde det godt igen sent søndag/tidligt mandag 😛
Saturday, June 27th 2009 at 22:19 |
Mega god dag 😀
Vi skal jo næsten have flere af de her ture 😀 Golf / Paintball o.s.v Bamsen er klar 😀