Home » Archive for category 'Events' (Page 2)

Events Archive

Julefrokost 2011 opvarmning

Posted 26/11/2011 By JamTheMan

Så er opvarmningen officielt i gang i Broager!
Det første shot af Mulla’s berømte og berygtede sorte-svin er kommet indenbords, og 3k2 er gået i gang med at drikke sig fuld!
Musikken spiller og bordet er dækket!
Nu mangler vi bare at få det sidste af maden færdig, og så er vi klar til årets bedste Julefrokost!
Er der andre der er ved at varme op?

2 Comments so far. Join the Conversation

Bailer Alert

Posted 24/11/2011 By JamTheMan

Det skulle da også komme som en stor overraskelse for alle, hvis vi skulle kunne holde en julefrokost uden at skulle kåre en bailer-b0s.
I år bliver det (igen) Lasse B der tager rollen som den første, OG FORHÅBENTLIG ENESTE, bailer!
Lad os alle dvæle ved den skam der igen kastes over ham og glæde os til bailer-fri fest på lørdag!

3 Comments so far. Join the Conversation

Dobbelt Julefrokost Fail

Posted 23/11/2011 By JamTheMan

Nu er der så kommet penge fra C3PO og SuperFlash, som åbenbart skulle bruge en ekstra chance for at få betalt…

Til gengæld er det stadig ikke lykkedes Recoon og Dupree at betale. Så de har åbenbart ikke rigtig lyst til at komme med alligevel…

Men vi andre skal da nok få en god fest.!

Be the first to comment

Julefrokost Fail

Posted 22/11/2011 By JamTheMan

Til alles skue er det igen ikke lykkedes alle at få betalt inden for 5 dage.
Følgende har IKKE betalt for Julefrokosten:

C3PO – SuperFlash – Dupree – Recoon

Kom nu ind i kampen folkens…

Be the first to comment

Julefrokost 2011 Optakt 1.0

Posted 20/11/2011 By JamTheMan

Nu er der jo ikke længe til at Julefrokosten igen er over os, og det lader allerede nu til at blive en forrygende fest!

Vi skal på behørig vis have indviet de nye lokaler, og det skal nok blive gjort til UG da stedets absolutte brækminister, som altid dukker op!

Derudover kommer, for første gang til en julefrokost, en af dem der var med til at også Team b0s Open 2010 bliver husket som en fest hvor nogen brækkede sig ud over det sædvanlige, også!

Så vi må håbe at Mulla har har fundet en ekstra spand eller to frem, med alt det faste indhold der også blive fyldt i tankene til denne fest.

 

Men for lige at komme væk fra de, til tider, uhyggelige realiteter der gemmer sig i facaderne bag nogle af festerne, har jeg været i arkivet og fundet nogle godter frem fra tidligere fester!

Her kommer således den første af slagsen, nemlig et 45 sekunders timelapse fra Julefrokosten 2006!

Hvem kan først nævne navnene på alle deltagerne?

2 Comments so far. Join the Conversation

Nu er der ikke mangen stund til datoen for sidste tilmelding er her – og derfor lige denne reminder til at få de sidste b0s’er op ad stolene og ind på tilmeldingssiden:

Tilmelding til Julefrokosten 2011

Og husk at det er d. 17.11. der er sidste tilmelding og d. 21.11. der er betalingsfristen!!!

Be the first to comment

Julefrokost 2011 info

Posted 30/10/2011 By JamTheMan

Så lad os alle mødes
Og fråde vildt i flok
Hvor bliver det fantastisk
Når Mulla hun er kok

Vi spiser, drikker, hygger
Og spiller pakkespil
Og hvis alle b0s’er kommer
Har vi hvad der skal til

Meget mere info under “Events” -> “Julefrokost 2011”

Sidste tilmeldingsfrist d. 17.11.2011 – her på siden!!!
Sidste betalingsfrist d. 21.11.2011 – info kommer på mail d. 18.!

Be the first to comment

Julefrokosten 2011 nærmer sig

Posted 29/09/2011 By JamTheMan

Der er nu under to måneder til at dette års absolut bedste ædegilde skal løbe af stablen, nemlig Team b0s Julefrokosten 2011!!!

Som de fleste af jer ved sker der en lille omend betydningsfuld ændrig ved dette års arrangement: Den gamle b0s crib er blevet skiftet ud med ny, nu beliggende i Broager. Men for ikke at skræmme nogen væk er det også det! Det vil stadig være de samme stole og det samme bord vi sidder ved, undertegnede vil stadig sørge for at eventuel tavshed bliver erstattet af pinligheder, det er stadig vores allesammens Mulla der laver maden og 3k2 falder stadig i søvn på stolene i løbet af aftenen!

Nogen har allerede opdaget at der har været tilmelding til dette event længe her på siden, og vi er lige nu fem tilmeldte:

  • Bandit0
  • Bart Simpson
  • JamTheMan
  • Mr Magoo
  • superflash

Dette tal skal selvfølgelig nå at blive meget højere, så vi rigtigt kan få testet kapaciteten af det lille hus i Broager!

Så kan jeg også berette om at menuen selvfølgelig vil komme til at ligne det vi har fået alle de andre år (og den er under præcis færdiggørelse netop nu!) og så holder vi selvfølgelig, vanen tro, både pakkeleg (så der skal huskes gaver!) og Kinder Æg Crash, så vi kan få taget trofæet fra 3k2 igen!

Så tilmeld jer allerede nu herigennem sitet, så vi kan få den fedeste fest igen igen!
Det kræver at man er logget ind med sin dertilindrettede Team b0s Member bruger, for overhovedet at kunne se eventet, så det er bare at komme i gang!

Meget mere info i løbet af de næste par måneder!!!

8 Comments so far. Join the Conversation

Team b0s Open 2011 – Recap

Posted 10/08/2011 By JamTheMan

Så oprandt dagen endelig hvor jeg fik lidt tid til at sidde stille og roligt med computeren og muntre mig med de mange billeder der er kommet ind fra Team b0s Open 2011, og det er blevet tid til at opsummere den fantastiske dag.!

Hele ugen op til eventet var fyldt med både spænding og en smule frustration!
Og lad os da lige hurtigt tage det frustrerende: folk er VIRKELIGT dårlige til at melde ud om de kommer eller ej, at give et ordentlig svar inden for den meget lange tidsramme der var givet, og så at få betalt til tiden. Det skal altså være bedre næste gang vi holder noget, ellers må vi tage skræppere regler i brug fremover!
Når det så er sagt er jeg virkelig glad for at det, til trods for et lidt lavt antal tilmeldte b0s’er (tsk tsk), blev til hele 24 mand på banen, så vi kunne lave 8 rigtig gode flights, blandet med både golfspillere og n00bs på alle flights! Det bar hele konkurrence da også præg af, da der i år ikke var så store spring imellem de bedste og dårligste flights. Samtidigt betød det at spillet blev mere flydende, og vi var noget hurtigere færdige end sidste år! Mere om resultaterne senere!
Den anden store faktor der var med til at holde spændingen oppe for undertegnede og Mulla (arrangørerne) var at DMI overhovedet ikke kunne blive enige med sig selv om hvordan vejrudsigten skulle se ud. Det ene øjeblik så det fint ud, og der var kun en lille risiko for regn om fredagen op til weekenden, og alt var fred og idyl, og dagen efter kunne det se ud som om helvedet skulle bryde løs, lige netop lørdag eftermiddag. Jeg husker især da jeg onsdag eftermiddag tjekkede byvejret over Gråsten og så den fine blå kegle gå op til 18mm omkring kl 15 om lørdagen – det så bare godt ud!
Men alle DMI’s grumme varsler og forsøg på at sætte grå hår i hovedet på mig for tidligt blev sat til skamme på dagen, hvor vejret var helt perfekt til en god omgang druk golf! Solen skinnede ned over os hele dagen og ude på banen blev vi holdt kolde af en kombination af de så rigelige drikkevarer, der var sørget for og en mild brise ude fra Flensborg fjord – PERFEKT!

Som sædvanligt startede vi dagen på Benniksgaard Golfcenter med introduktion til spillet og opvarmning for alle, både tykke og smalle! Vi var så heldige at Sarah Abercromby, golf pro i Nordborg Golfklub, og Robert “Fulde Svensker” Norberg indvilligede i at står for lektioner på henholdsvis driving range og indspilsområde, så alle kunne komme nogenlunde sikkert rundt på banen. Som det sidste sted der skulle øves lidt havde vi putting greenen foran klubhuset hvor undertegnede underviste de glade gallere og samtidig holdt en lille konkurrence i hvem der bedst kunne putte en runde på 6 huller.
Dette blev også den første konkurrence der skulle finde en vinder, og vinderen blev allerede fundet da det første hold var på besøg på greenen, nemlig undertegnede! Og til trods for at der efterfølgende er mange der har sat spørgsmåltegn ved min overlegende sejr på kun 11 putts, kan jeg kun sige at det blev nøje fulgt da den indtil da førende, nemlig vores allesammens Mr. Magoo! (Der i øvrigt gik den på 12 slag)

Men efter al træningen var overstået og de fleste havde fået de første par genstande skulle selve turneringen i gang. Der var i forevejen blev lavet 8 flights(hold), ved at fordele de 8 mest kyndige golfspillere og derefter sprede resten af flokken ud med hjælp fra Random.org. For ikke at skulle vente for meget på hinanden startede vi ud med gunstart, som det så fint hedder i golfverdenen, – altså en start hvor hvert flight starter på hvert sit hul, i stedet for at alle skal starte fra hul 1. Og med 8 flights var der kun et hul hvorpå der ikke var fulde mennesker at finde, hvis man tæller utallige skæverter fra, og der var en dejlig stemning af stor havefest på hele anlægget. Om de andre gæster der var og spille også synes det var en stor fest er svært lige at sige, men alle os 24 hyggede os i hvert fald!
Som en af hovedbidragerne til hyggen skal især en person endnu engang have en stor tak fra os alle, nemlig Per “Whistler” D, som endnu engang havde meldt sig frivilligt til tjansen med at køre buggien med øl og kage rundt på banen! Han klarede opgaven fænomenalt, og der var ingen der gik hverken tørstige, lækkersultne, eller triste rundt!!!

Turneringen gik sin gang, og på mirakuløs vis var der ingen der kom til skade, ikke pga. golfen i hvert fald. Der var dog nogen der efterfølgende måtte se sig besejret af solen, som en kombination af mangel på solcreme og en, øh, lav tolerance for for meget udendørs aktivitet 😀
Dette er i sig selv imponerende den store mængde helt uerfarne spiller taget i betragtning, og kigger man lidt på tallene er det endnu vildere. Alle spillere spillede nemlig med deres eget handicap, dog højst handicap 36 (også ikke-golferne) og det samlede antal slag der skulle slåes for at alle kom rundt i par var 996, så risikoen for at blive ramt må da siges at have været rimeligt stor!

Ikke desto mindre blev ingen ramt og vi fik endda spillet turneringen noget hurtigere end sidste år, og var færdige efter bare lidt over halvanden times spil. Og så var det ellers tid til at gå i kammeret og tælle scorer og slag sammen så de retmæssige vindere kunne findes. Der var jo flere præmier der skulle deles ud.

Først og fremmest skulle årets bedste Team b0s golfer findes, og dermed den nye arvtager af trofæet. Det blev med en rigtig flot score på 26 point, efter en runde i 37 slag fra hcp 36, 3k2 der løb med sejren, stærkt forfulgt at Bandit0 med 23 point.

Og som om det ikke skulle være nok for vores lille pro at tage sejren som den bedste b0s, så satte han også alle andre spillere på plads på dagen og vandt hele turneringen, med sin flotte score. Og det er til trods for at han spillede fra hcp 36 og til dagligt har et hcp på 47 – slet ikke dårligt!
Han blev dog stærkt forfulgt at sin medspiller fra flight 3, Henrik Moos, som efter et re-count endte med en score på 24 point og en flot andenplads.

Som en lille ekstra præmie havde vi i år, fordi vi lavede turneringen om til at være på point og med hcp i stedet for slag, en præmie til den spiller der gik runden i færrest antal slag. Og det blev klanens absolut største konkurrence menneske der løb med den præmie, nemlig Bandit0 med en rigtig flot runde på kun et slag over par – 28!

Dagens bedste flight skulle også findes, og ligesom sidste år blev det fundet ud fra et sindrigt system; Med tre spillere på hvert flight udvælges den bedst mulige runde i antal slag, hvor tre slag fra hver spiller bruges. Og efter at have kigget alle scorekort rigtig godt igennem fandt vi et vinderflight med en kombineret bedste runde på 32 slag – flight 6 bestående af Stanley, SuperFlash og Mr. Magoo.
Og efter alle de beregninger kunne det dårligste flight jo også findes, og der var vanen tro en flot t-shirt til dem alle, en til Mulla, en til Matthias og en til Purity.

Der var, vanen tro, også en lille mini konkurrence efter selve turneringen, hvor alle spillere skulle slå et slag imod pinden på hul 1 for at se hvem der kunne komme tættest på flaget. I år var der dog ikke meget konkurrence i det, da det kun lykkedes 3 ud af de 24 mand at få en bold til at lande på greenen. En af disse var Lyck, der på magisk vis denne gang fik bolden ind over den store sten der ligger umiddelbart foran tee-stedet, og sendte en lav bold hen ad fairwayen, som lige netop nåede at trille på. Dette var dog ikke nok til at slå Mark Abercromby’s bold, som længe lå som det eneste på greenen og sikrede ham sejren.

Sidst, men så absolut ikke mindst, havde vi en lille trøstepræmie til dagens dårligste spiller, der med en imponerende score på blot 7 point, efter en runde i 58 slag, ikke havde nogen konkurrenter i kampen om præmien – bogen “Lort – Hvem, Hvad, Hvor”. Stort tillykke til Karsten med det, øh, flotte resultat.

Og det var så alle dagens vindere og tabere, der blev offentligt hængt ud, som altid 😀
Det blev til i alt 1104 slag, og altså kun 108 over par og kun 4 birdies – drukgolf når det er bedst 😀
Alle scorer fra i år (og dem der kan tydes fra sidste år) bliver lagt ind i “Tournaments” delen af siden, når den rette måde at ligge golfresultater op er fundet!

Efter turneringen stod den på grillfest hjemme i Mulla’s crib i Broager, hvor hun igen i år havde sørget for at der var rigeligt med god mad til alle – og det skal hun have stor tak for! Heldigvis fortsatte det dejlige vejr hele aftenen, så vi kunne sidde i haven indtil de sidste var taget hjem. Det var en helt igennem fantastisk fest, med alt hvad det indebærer – glade mennesker, masser at drikke, nye bekendtskaber, musik og sågar lidt dans. Til alles store overraskelse skal det dog siges at Mulla, til trods for at der der blevet konsumeret over 6 flasker “Sort Svin”, ikke blev stang-bacardi ligesom sidste år, og i stedet måtte overlade tjansen med at blive rigtig godt vissen til vores allesammens fulde svensker og den noget solbrændte Purity.!

Det var en super fed dag, som sent vil blive glemt og 100% sikkert vil blive gentaget igen næste år. Så til alle jer der ikke er med i Team b0s til dagligt kan jeg kun sige at i skal holde øje med hjemmesiden i løbet af foråret næste år, hvor informationer om Team b0s Open 2012 vil komme op så snart de er tilgængelige. Og så vil alle der var med i år selvfølgelig blive inviteret personligt igen, så vi kan få en mindst lige så god dag næste gang!

Til alle der var med skal der herfra lyde et stort tak for en super nice dag!

PS. Jeg har netop lagt de 148 billeder Lille D, Mulla og undertegnede tog på dagen op i vores albums og de kan ses enten ved at følge linket i menuen eller direkte via dette link:
Alle andres billeder må meget gerne ligges op i albummet også (kan ALLE Team b0s members gøre!) eller deles med undertegnede, så ligger jeg dem op!

PPS. Glade historier og sjove minder og meget andet må meget gerne deles i kommentarerne til denne post!

3 Comments so far. Join the Conversation

Bailer Alert

Posted 28/07/2011 By JamTheMan

Så er der ikke mindre end to dage til endnu et episk Team b0s event skal løbe af stablen, og desværre fører dette altid en noget kedelig udmærkelse med sig. Derfor denne offentlige udstilling så alle andre kan tage sig i agt!

Der er allerede to der har meldt sig på banen og nu kan prale af titlen som Bailer b0s:

  • Vester
  • Panda

Så husk alle jer andre! Tag jer i agt og husk at håne når der hånes kan!

Og til alle jer tidligere holdere af prisen kan i nu i stille skam lægge det bag jer og komme videre i livet 😀

Be the first to comment