Julefrokosten – Menu
Så er de sidste tråde til årets julefrokost faldet på plads og hermed kan menuen præsenteres:
—
To slags sild med dertilhørende Snask
Æg og Rejer
Røget laks med Æggestand
Tunmousse med Dressing
Solæg med stærk Snask
Fiskefilet med Remoulade og Citron
Sylte med Sennep og Rødbeder
Roastbeef med Remoulade og Ristede Løg
Varm Leverpostej med Bacon
Frikadeller
Medister
Rødkål
Grønlangkål
Kålpølser
Hamburgerryg
Brune Kartofler
Ris á la Mande med Kirsebærsovs
—
Derudover er der med i prisen sørget for at alle kan få sig en snaps eller syv og selvfølgelig øl. Grundet sidste års lidt skuffende indtagelse af juleøl bliver der dog i år købt flere normale øl, fremfor jule-versionen, som kun vil være småt repræsenteret. Da der jo er en fast pris på er antallet af øl selvfølgelig også begrænset til et vist antal, så regner man med at drikke mange skal man selv have ekstra med. Ønsker man andet at drikke, herunder cider, sodavand eller anden spirituosa er det for egen regning og frembringelse!
Og så er der traditionen tro både pakkespil og KinderÆg Crash på programmet, så alle SKAL have én gave med til pakkespillet. Og da den eftertragtede Team b0s pokal er på spil til KinderÆg Crash (med 3k2 som mesteren), er træning selvfølgelig anbefalet.
I år bliver prisen for dette overdådige arrangement, trakteret af selveste Mulla, 140 danske kroner, som jf. sidste post om Julefrokosten skal betales SENEST d. 17. (betalingsinfo fåes ved at kontakte undertegnede).
Så lad os alle mødes
Og fråde vildt i flok
Hvor bliver det fantastisk
Når Mulla hun er kok
Vi spiser, drikker, hygger
Og spiller pakkespil
Og hvis alle b0s’er kommer
Har vi hvad der skal til
Glædelig november, og vel mødt!
PS. Kom så i gang med at melde til !!!
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.